fbpx

Hvad koster professionel træfældning?

Fair pris på hver enkelt opgave

Når du har brug for hjælp til træfældning eller beskæring, vil du naturligvis spørge, hvad det koster? Derfor tilbyder vi altid at give en fast pris, når vi har talt sammen og afklaret, hvad opgaven går ud på og hvordan vi vil løse den forsvarligt og professionelt. Vi giver altid en fair pris, så du får det slutresultat, du ønsker, og vi kan udføre din opgave med sikkerheden i top.

Schultz Træfældning dækker et stort område i Midt- og Vestjylland. Ofte vil det være muligt at besigtige din opgave indenfor få dage, hvor vi vurderer de træer, du ønsker tilbud på. Typisk kan vi med vores mange års erfaring give en fast pris straks efter vi har set din opgave. Er det en mindre opgave, vil vi ofte tilbyde at udføre den med det samme.

Herunder kan du blive klogere på, hvad vi mener, når vi ønsker at kende omfanget på din opgave og forholdene på matriklen inden vi kan give en fast pris på at løse opgaven.

Hvilken type træfældnings- eller beskæringsopgave?

Omfanget på din opgave er:

  • Antal træer?
  • Løv eller nåletræer?
  • Størrelsen på træerne?
  • Ønsker du fældning eller beskæring?
  • Skal træet skæres op til brændestykker?
  • Skal grene flises?
  • Skal der stubfræses?
  • Skal hele træet bortskaffes?

Tilsammen udgør de spørgsmål, hvor meget tid vi skal afsætte til at løse opgaven. Ofte ønsker vi at besigtige din opgave for at afklare ovenstående spørgsmål sammen med dig. Det kan også være, du er i tvivl om, hvor mange træer der skal fældes eller beskæres? Så giver vi vores anbefaling i forhold til, hvad du ønsker og om træerne har sygdomme eller på anden måde er risikotræer.

Hvor er træerne placeret på din grund?

Det er afgørende, hvor træerne står på din grund og hvordan de er placeret i forhold til bygninger, trafikerede veje, fortove og skel til naboer. Vi har de nødvendige maskiner og udstyret til at løse alle træfældnings-, beskærings- og stubfræsningsopgaver. Inden vi kan give dig en fair pris, skal vi vide, hvor meget og hvilket udstyr din opgave kræver. Schultz Træfældning råder selv over teleskoplift med mandskabskurv, moderne klatreudstyr, motor- og elsave i forskellige størrelser, flishuggere og stubfræser.

Fastpris og mulighed for til- og fravalg

Vi tilbyder altid at dele vores faste pris op, så du kan se prisforskellen, hvis du til- eller fravælger opskæring til brænde, flisning, stubfræsning, oprydning og bortskaffelse.

Kontakt os på tlf. 21 72 72 04, så tager vi en snak om, hvornår vi kan besigtige din opgave og give et uforpligtende tilbud. 

Video af vores arbejde

Se korte klip fra nogle af de mange opgaver vi har løst i hele Midt- og Vestjylland.

Træfældning og beskæring 

Med årtiers erfaring og ekspertise inden for træfældning, topkapning, beskæring og stubfræsning, hjælper vi dig. 

Vi er professionelle og sikrer opgaven bliver løst sikkert og effektivt, så du er tilfreds.