Hvad koster beskæring af træer?
Få en fast pris på din beskæring med oprydning efter dine ønsker. Vi vurderer opgaven ud fra billeder eller et besøg hos dig.Hvad har betydning for prisen?
Hvor meget skal beskæres?
Skal vi fjerne en enkelt gren fra ét træ, flere grene fra samme træ eller beskære flere træer på grunden?
Vi ser på det samlede arbejde. Flere træer med enkelte grene kan være en mindre opgave end ét træ med mange grene, der er svære at nå.
Hvor let kan vi komme til grenene?
Nogle grene kan vi nå fra jorden med en sav på teleskopstang. Andre kræver klatring eller vores teleskoplift.
Der er også forskel på en gren, vi let kan nå ved klatring, og grene, der kræver mere opsætning. Derfor vurderer vi adgangen til de grene, der skal beskæres, og pladsen til vores udstyr.
Kan grenene falde frit ned?
Er der fri plads under træet, kan grenene ofte falde direkte ned, når vi skærer dem fri.
Over et tag, drivhus, orangeri eller en befærdet sti kræver arbejdet mere håndtering. Her kan det være nødvendigt at sænke grenene med reb eller håndtere dem fra liften.
Det tager længere tid og har derfor betydning for prisen.
Hvor ligger opgaven, og hvornår skal den løses?
Vi kører i hele Midt- og Vestjylland. Transport af os, bilen og det nødvendige udstyr indgår i prisen.
Ved mindre opgaver kan fleksibilitet være en fordel. Kan beskæringen vente, til vi har andre opgaver i området, kan det give en bedre pris.
Skal opgaven løses hurtigt, kan det kræve en særskilt tur ud til dig.
Hvad skal der ske med grenene bagefter?
Du bestemmer selv, hvor meget vi skal tage os af. Vi kan blandt andet:
- Lade grenene blive på grunden og skære dem op som aftalt
- Flise grenene og lade flisen blive hos dig
- Flise grenene og tage flisen med
- Køre grenene væk uden at flise dem hos dig
Vi aftaler oprydningen sammen med beskæringen, så tilbuddet dækker det, du ønsker.
Kan I give en pris ud fra billeder?
Ja, når opgaven er enkel og tydelig på billederne.
Det kan for eksempel være én gren, som er let at nå og kan falde ned på et frit område. Ved mere omfattende beskæring kan vi have brug for at se træet og omgivelserne på stedet.
Send gerne følgende på SMS til 21 72 72 04:
- Dit postnummer og en kort beskrivelse af opgaven
- Et billede af hele træet og billeder af de grene, du ønsker beskåret
- Billeder af området under træet og adgangsvejen
- Dit ønske til oprydning, og hvornår opgaven skal løses
Du behøver ikke vide, om arbejdet kræver lift, klatring eller reb. Det vurderer vi.
Skal jeg være hjemme ved en besigtigelse?
Det er ikke nødvendigt, hvis vi har aftalt besøget og talt opgaven igennem på telefon først.
Vi skal vide, hvilke træer og grene det drejer sig om, og hvordan vi får adgang til grunden. Derefter kan vi komme forbi, se på opgaven og give dig en fast pris.
Ofte kan vi planlægge besigtigelsen, når vi alligevel er i området.
Få en fast pris på beskæring
Ring på 21 72 72 04, eller send en SMS med billeder og dit postnummer. Så tager vi en snak om opgaven og vurderer, om billederne er nok, eller om vi skal komme forbi.
Få et gratis og uforpligtende tilbud
Vi kontakter dig inden for 24 timer.