Fræsning af stubbe i alle størrelser
Få fjernet irriterende stubbe i din have
Når du skal i gang med nye haveprojekter, er det ofte nødvendigt at få fjernet stubbe helt inden du kan gå i gang med projektet. Det kan være du skal have anlagt et nyt bed, græsareal, terrasse eller indkørsel. Schultz Træfældning råder over en effektiv stubfræser, der fjerner stubbe i alle størrelser.
Hvor længe stubben har stået i din have har ingen betydning. Schultz Træfældning råder over en avanceret stub- og rodfræser, der effektivt fjerner alt lige fra helt friske stubbe, hvor træerne er fældet for nyligt, til stubbe der har stået i mange år. Størrelsen på stubbene kan være fra ca. 5 cm. i diameter og op til flere meter.
Stub- og rodfræsning i haver med smalle indgange (ned til 70 cm.)
Mange haver har en forholdsvis smal indgang, hvor de fleste stubfræsere er for brede til at køre ind. Schultz Træfældning råder over en moderne stubfræser, der kan køre ind i haver med indgange på helt ned til 70 cm. Så grib et målebånd og tjek bredden på din haveindgang. Der er god chance for, at vores stub- og rodfræser kan komme ind og fjerne dine stubbe.
Avanceret og skånsom stubfræser
Maskinen som Schultz Træfældning rykker ud med kører på larvefødder, så den er yderst skånsom mod græs og andre underlag. Ujævnt og udfordrende terræn, er heller ikke noget problem. Larvefødderne gør den kan komme frem til stubbe, som de fleste traditionelle stubfræsere på hjul ikke kan klare.
Hvad koster stub- og rodfræsning?
Hos Schultz Træfældning får du en fast pris på fræsning af dine stubbe. Både antallet af stubbe og størrelsen på de enkelte stubbe indgår i beregningen af din pris. Vi har ingen fast prisliste, men vurderer hver opgave individuelt, det sikrer dig en fair pris.
Ofte samler vi stubfræsningsopgaver på specifikke dage, så vi kan fræse dine stubbe næste gang, vi har en stubfræsningstur i dit område. Typisk indenfor 1-3 uger. Hvis du med kort varsel skal have løst en opgave med stub- og rodsfræsning, kan du naturligvis også få en pris på at få fjernet dine stubbe indenfor få dage.
Få et uforpligtende tilbud på stubfræsning
Hvis du har brug for hjælp til at få fjernet stubbe og rødder i din have giver vi gerne en fast pris på stubfræsning. Ring eller send en SMS på 21 72 72 04 for at få en uforpligtende pris på din opgave.
Video af vores arbejde
Se korte klip fra nogle af de mange opgaver vi har løst i hele Midt- og Vestjylland.
Træfældning og beskæring
Med årtiers erfaring og ekspertise inden for træfældning, topkapning, beskæring og stubfræsning, hjælper vi dig.
Vi er professionelle og sikrer opgaven bliver løst sikkert og effektivt, så du er tilfreds.