Professionel træfældning
Få et tilbudSikker træfældning i Midt- og Vestjylland
Schultz Træfældning er din pålidelige fagmand, når du har brug for sikker og professionel træfældning i Midt- og Vestjylland. Vi håndterer alt fra helt simple opgaver, hvor træet kan fældes i fuld længde, til avancerede topkapninger udført i sektioner — enten ved klatring eller med vores egen lift, når omgivelserne kræver præcision.
Vanskelige og farlige træer
Vi tager os også af store træer, risikotræer, farlige eller sygdomsramte træer og alle de komplekse opgaver, hvor der både mangler plads, og hvor selve træets tilstand stiller ekstra krav til teknik, erfaring og udstyr. Hos os bliver hver fældning udført fagligt korrekt og med fokus på maksimal sikkerhed for både mennesker, omgivelser og bygninger.
Hvordan fælder vi træet?
Der er stor forskel på et “nemt” træ og et træ, der står besværligt. Når et træ står frit, kan det ofte fældes i fuld længde. Men står det tæt ved hus, hegn, vej eller andre træer, skal fældningen planlægges efter omgivelserne og udføres med det nødvendige professionelle udstyr.
Fældning i fuld længde
Når der er god plads omkring træet, kan vi ofte fælde det i fuld længde fra jorden. Det er typisk den hurtigste og mest enkle løsning. Vi planlægger altid retningen, så træet lander sikkert og kontrolleret.
Stykvis fældning
Når træet står tæt ved hus, indkørsel eller andre træer, tager vi træet ned stykke for stykke – enten ved klatring eller fra lift. Hver del bliver sænket ned, så der ikke er risiko for, at den rammer noget.
Lift eller klatring
Når der er god adgang og plads til maskiner, er en lift ofte den mest effektive løsning. Vi har egen lift og bruger den derfor ofte. Hvis adgangsforholdene er begrænsede, kan vi i stedet klatre.
Hvem fælder vi træer for?
En stor del af vores kunder er private, der ønsker hjælp til et eller flere træer på deres egen grund. Det kan være deres helårsbolig i Midt- og Vestjylland eller sommerhus på vestkysten. Vi løser også jævnligt opgaver for virksomheder, blandt andet udlejere, boligforeninger, produktionsvirksomheder og hoteller. Uanset om du henvender dig som privatperson eller virksomhed, hjælper vi dig med at få en sikker grund, hvor du slipper for bekymringer og besvær om træer, der enten er farlige, skygger eller store i forhold til omgivelserne.
Vi tilbyder følgende træfældningsydelser:
- Simpel træfældning
- Træfældning med indtræk
- Topkapning fra lift
- Topkapning ved klatring
Hvad koster træfældning?
Når du spørger “hvad koster det at få fældet mit træ?”, er svaret at det afhænger af træets placering, adgangsforhold og om det kan fældes i fuld længde eller skal tages ned stykke for stykke. Nogle af de ting, der påvirker prisen på træfældning er:
Hvor træet står (tæt ved hus/hegn/vej?)
Træets størrelse og type
Adgang til maskiner/lift
Fuld længde eller stykvis nedtagning
Få en fast pris på fældning
Bestil en uforpligtende vurdering af din opgave, så du ved hvad det kommer til at koste. Vi giver en fast pris skriftligt, og deler tilbuddet op, så der ikke er tvivl om, hvordan vi udfører opgaven og hvad der er med.
Træfældning og beskæring
Med årtiers erfaring og ekspertise inden for træfældning, topkapning, beskæring og stubfræsning, hjælper vi dig.
Vi er professionelle og sikrer opgaven bliver løst sikkert og effektivt, så du er tilfreds.